![]() |
Die Schnellboot-Seite ----- S-Både-- -Tender - Forskellig ----- Gæstebog |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| S-Både i Krigsmarinen - Middelhavet 1941-1942 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
S-Både i Krigsmarinen 1935 - 1945 Krigs-Zonerne af S-Bådene Middelhavet 1941 - 1942 Søkrigen i Middelhavet zog en ugunstig forløb for Akslemægterne. Side de erobrede jugo9slaviske orlogsskibe (4 destroyere,, 2 U-både, 6 S-både, 1 minenudlægger og 6 M-både) havde blevet kravet af Italien, så den tyske Søkrigsføring bare vejen, at flytte fartøjer til Middelhavet, som kunne blibe bragt der over floder og kanaler. Anderledes kunne bare U-bå komme der igennem stræden af Gibraltar. SKL underviste OKW den 05.08.1941 om dens forsæt at overføre en S- og en R-flotille til Middelhavet "i overenstemning med " Führerweisung" efter enden af deres indsats i Østersøen. Tidbehov for værftopfiksning af bådene og passagen fra Rotterdam via Rhein, Rhein-Rhône-Kanalen og Rhône til La Spezia blev anslået på 2 ½ til 3 måneder. Udvalgt blev den 3. SFltl (Kptlt. Kemnade) og den 6. R-flotille. Den 3. SFltl skulle tjæne til den "direkte og indirekte sikkering af transportruten Sizilien/Tripolis og operere foran den nordafrikanske kyst". Med
et fremstød af "S 54" og "S 33" fra Windau beendete
den 3. SFltl den indsats i Østersøen i natten 22./23.09.1941. Begge bå
flyttede den 25.09.1941 sammen med tenderen „Adolf Lüderitz“ til Swinemünde.
De andre både af flotilleln flyttede efter escortering af den svære
krydser "Admiral Scheer" til Wilhelmshaven, hvor flotillen med
tender gjorde fast den 28.09.1941. Den
franske statsføring (Marschall Petain) var enig med flytningen af S- og
R-bådene til Middelhavet og derfor flyttede den først gruppe med "S
33", "S 31", "S 34", "S 61" og "S 35"
til De første både løb ind til la La Spezia den 18.10.1941, hvor de kom i dok for en uge. Den 28.10.1941 flyttede de til Gaeta. Dårligt vejr holdt dem fast for to dage. Så blev flyttet til Augusta på østkysten af Sizilien, hvor båden løb ind den 01.12.1941. Augusta var en krigshavn af den italienske marine, som skulle tjæne bådene som base. Den første indsats af den 3. SFltl i natten 12./13.12.1941 med fem både gik imod Malta, som var en stadig trussel af forsyningstrafikken til Nordafrika. Luftrekognosceringen havde meldet krydser og destroyere i havnen af La Valetta. Indsytsen af flotillen blev resultatløs siden de britiske enhede ikke løb ud.
I
den næste nat blev en videre resultatløs indsats ført igennem imod La Valetta.
I natten 16./17.12.1941 blev en minespærre udlagt foran havnen. Efter tre
dage med svær vejr udlagte flotillen i natten 21./22.12.1941 en
anslutspærre, i den følglende nat en videre og i natten 25./26.12.1941
med to både (en båd af de oprindeligt tre både måtte dreje rundt med
maskinskade) en til. Ved mineudlægningsoperationernehavde der sket explosioner af ni fra 24 udlagte TMA-miner kort efter deres udlægning. I følge deraf blev TMA-miner spærret indtil videre. I natten 18./19.01.1942 blev den 3. SFltl sat an på en konvoj fra Alexandria til Maltat. Flotillen stø dog først forbi konvojen og på grung af vejrforværrelse løb de tilbage til Augusta. Den
anden gruppe kunne først begynde den sidste etape den 10.01.1942 og løb
ikke før den 15.01.1942 ind til La Spezia. Augusta blev opnået den 05.02.1942.
Flotillen havde nu otte både til dens rådighed. For at kunne overvåge Sizilien-Stræden bedre, flyttede den 3. SFltl til Porto Empedocle på sydkysten af Sizilien. Herfra blev en indsats gennemført imod en konvoj meldet ved luftrekognosceringen i natten 05./06.02.1942. Bådene fik ingen fjende i sigt og vejret tvang båden at dreje rundt. De løb ind til Augusta om morgenen. Den 20.02.1942 flyttede flotille fornyet til Porto Empedocle. Dårligt vejr forhindrede indsatse trods fjendemeldinger blev bragt ved luftoplysningen. Først i natten 05./06.03.1942 kunne flotillen føre ud en indsats imod den tunesiske kyst dog uden at sigte en fjende.
Camuflerede S-både i haven af Porto Empedocle (Billede: Fra Kemnade: Die Afrika Flottille) I nætterne mellem den 15.03. og den 28.04.1942 udlagte den 3. SFltl 12 minenspærrer. Det kom til explosioner af miner igen og igen. Så tvang dårligt vejr flotillen til in hvil. I natten 06./07.05.1942 blev af "S 31", "S 34" og "S 61" udlagt en videre minespærre. Efter udlægningen af miner stød bådene overraskende på en britisk motorlaunch (ML 130), som blev kæmped ned i fire artillerie-anløb, til trods at den var udrustet med en 76-mm-kanon og to 20-mm-maskinkanoner. Bådene bjarg kort og hemmeligheder og tog over kommandanten, vagtofficeren og ni videre besætningsmedlemmer. Fem mand var såret. På tysk side var der en letsåret på "S 31". I nætterne 07./08.05. og 08./09.05.1942 forminte bådene havneindfarten af La Valetta. I den anden nat blev de forstyrret af indløbende trawlere, greb dem dog ikke an, siden ordren var at udlægge minerne ubemærket.
Ineffektiv camouflerede S-Både set fra luften - Billede: Arkiv H. Haag Om eftermiddagen den 09.05.1942 blov en krydser eller destroyer meldet af luftoplysningen med kurs på Malta. Bådene "S 56", "S 542, "S 58" og "S 57" løb ud for at gribe fjenden an. "S 61", "S 31" og "S 34" havde ordre at udlægge deres miner direkte i havneindfarten. De bleve forstyrret nogen gange, så at de udlagte spærren først mod morgenen. Umiddelbar derefter løb "S 31" på en mine, "S 61" gik langsside og bjarg besætningen. Otte mand faldt. "Krydseren" ( det hurtige mineudlægningsskib "Welshman") blev greben an ved "S 34" og "S 61" me dfire torpedoer, som dog gik fejl allesammen. Den 2. gruppe havde, da de ikke fandt krydseren grebet an to bevogningsskibe nordæst af La Valetta, af de en brød i brand.
Flyvende Fisk som Kendingstegn af "S 31" - Billede: Arkiv Heinz Haag Efter en tredageshvil gik "S 35" og "S 34" den 13.05.1942 til søs for en mineoperation. De kom i lyset af søgelyskasterne på land, blev dog ikke opdaget og kunne udlægge deres miner. I natten 16./17.05.1942 udlagte "S 59", "S 34", "S 58" og "S 35" igen en minespærre tæt under kysten. Også de kom i lyset af lyskasterne og blev skudt ad. "S 34" (Oblt.z.S. Schulz) fik en fuldtræffer i maskinrummene. Førerbåden "S 59" lagde tåge omkring den truffene båd og gik langsside for at tage over besætningen, derimellem 1 svær- og 3 letsårede. "S 34" blev sprængt, på grund af den stadige beskud fra land kunne undergangenaf båden ikke blive observeret. Den næste dag blev vraket opdaget by Luftwaffe og forsænket med en bombe. Efter 24 mine-indsatse med udlagte 557 miner, 308 spræng- og 108 rivebøjer fikden 3. SFltl ordre den 18.05.1942 ikke mere at føre nogen mineindsatse igennem men at lave sig klar for flytningen til Nordafrikan. I søområdet foran La Valetta gik i Maj 1942 fire birtiske fartøjer tabt. Følgen var at alle britiske søkrigsmidler blev trukket af fra Malta siden en sikker anfart ikke var garanteret, bombeangreb ved Luftwaffe på skibene i havenen også bidrog til det. Den 3. SFltl flyttede med bådene "S 54", "S 56", "S 57", "S 58" og "S 59" den 21.05.1942 fra Augusta til Derna. Den nye base bygget ud med hjælp af hærespionere havde til rådighed en torpedo- og ammunitionsbunker, en torpedojusteringssted, et brændstoflager og værksteder.
En
første indsats som sikkering af en skinlanding ved Tobruk blev brudt af
efter en time. Den 28.05.1942 fulgte en anden indsats som sikkering af en
landing ved Tobruk. Men den blev også brudt af. I enden
Maj/begyndelsen
Juni kom bådene "S 60", "S 65", "S 30" og
"S 36" til Derna. Dermed stod ni indsatsklare både til
rådighed. I natten 03./04.06.1942 greb dev 3. SFltl med fire b?4de et
fragtskib og et bevogtningsskib an. Mens alle skud løst imod fragtskibet
gik fejl, blev bevogningsskibet "Cocker" truffet og forsænket.
Fire videre fremstød i de følgende nætter blev resultatløs.
S-Båd af den 3. SFltl foran Derna - Billede: Arkiv Heinz Haag Den
14.06.1942 meldete luftoplysningen to stærkt escorterede konvojer fra
Gibraltar hhv. fra Alexandria til Malta. Begge konvojer blev
bekæmpet ved Luftwaffeft. Den fra Alexandria kommende konvoj (11 fragtskibe)
drejede rundt, da en italiensk slagskibenhed nåede sig. Fra den fra
Gibralter kommende konvoj (5 fragtskibe og 1 tankskib) eopnåede kun to
transportere Malta. I minefeldtene, som den 3. SFltl havde udlagt, synkede
den polniske destroyer escort "Kujawiak" og
transportskibet "Orari" (10.350 BRT), den britiske destroyer
"Matchless",
den britiske destroyer escort "Badsworth" og den britiske
minestryger "Hebe" blev beskadiget. På sprærrene var allerede
den 10.06.1942 bevogtningsskibet
"Trusty Star" synket, den 16.06.1942 synkede bevogtningsskibet
"Justified". Den 3. SFltl opererede med seks både i to grupper
på fra Alexandria kommende konvoj. Under angrebene blev "S 58"
belagt med bomber af en
Ju-88 dog uden at blive truffet. Midt i en anløb blev konvojen belyset af
lysbomber, så at båden var tydelig at se. Britiske escorter åbnede fyr
med det samme, som bådene kunde undvige ved at lægge tåge. Mens den 1.
Gruppe slog sig med destroyerne var den 2. Gruppe mere heldig. "S 56" (Oblt.z.S.
Wuppermann) kunne opnå en torpedotræffer på den britiske krydser "Newcastle".
En torpedo fra "S 55" (Oblt.z.S. Weber) forsænkede den britiske
destroyer "Hasty". Alle andre torpedoer fyret af bådene gik
fejl. Den 20.06.1942 efter falden af Tobruk løb flotillen med seks både ud af Derna, til at føre igennem sikkering for den 6. R-flotille nord af Kap Azzaz. I de tidlige timer af den 21.06.1942 forsænkede "S 56" og "S 58" tre små britiske landingsfartøjer og fiskede de overlevende op. Snart derefter kom en forpostbåd, en slæber og videre landingsbåde i sigt. Slæberen "Alaisia" blev skudt i brand af "S 54", forpostbåden "Parktown" forsvarede sig med sin 5,7-cm-kanon og en 2-cm-firelevet hæftig, men blev skudt i brand, de overlevende sprang over bord. "S 58" fik en træffer, kommandanten (Oblt.z.S. Geiger) faldt, syv mand blev dels svær såret, to drevsmaskiner var faldet ud. "S 54" gik langsside og satte Oblt.z.S. Backhaus over som ny kommandant. "S 56" bragte ledsaget af "S 36" de sårede med højeste fart til lazarettet af Derna. På vejen dertil blev "S 36" skudt ad fejltageligt af to Me 109, to mand blev såret. De andre både havde i mellemtiden kapret videre britiske fartøjer og forsænket dem, ialt 5 LCM, 1 LCP, 1 LCA, 6 LCS og 1 Drifter. I de følgende dage sikkerte bådene den tyske forsyningstrafik til Tobruk. Den 02.07.1942 løb "S 54", "S 56" og "S 59" ind i Marsa Matruh, som var faldet i tyske hænder den 29.06.1942. Den 04.07.1942 traf også "S 61", "S 60" og "S 33" ind.
Båd af typen S 30 i en afrikansk havn (Billede: Arkiv R. Mundt) I natten 04./05.07.1942 fulgte en resultatløs fremstød imod Alexandria. Den 06.07.1942 fulgte et britisk luftangreb på Marsa Matruh, ved hvilket "S 61" (Oblt.z.S. von Gernet) blev beskadiget ved talrige splinter. En mand faldt og kommandanten blev let såret. Den 07.07.1942 flyttede "S 56" og "S 57" til Palermo for motorenopfiksning i værften. Den 10.07.1942 måtte også "S 59" til motoropfiksning til Palermo, den beskadigte "S 61" sejlte med for reparattioner. "S 35" befandt sig under vejs til Marsa Matruh. Den 11.07.1942 ggrebn 8 "Albacore"-flyvere havnen fornyt an, den 12.07.1944 kom havnen under beskud af britiske destroyere. Den 18.07.1942 førte "S 55", "S 33" og "S 60" en oplysningsstribe ud, britiske destroere kom i sigt men drejede af. Snart derefter kom de igen i sigt og åbnede fyr på havnen. De angrebende S-både blev straks taget under fyr. "S 60" skød to torpedoer, som ikke traf. På marchen tilbage blev bådene grebet an af "Albacore"-flyvere. På "S 33" blev to mand såret. Den 19.07.1942 blev de patruljerende S-både afledet ved to britiske destroyere og en britisk enhed af to lette krydsere og fire destroyere beskød havnen af Marsa Matruh. I fægtningen med destroyerne fik "S 60" en træffer og kunne bare løbe 9 kn. Den 11.08.1942, da det blev kendt at en stærk sikrede konvoj af 13 fragtskibe og et tankskib var på rute til Malta og blev forvented i Stræden af Sizilien i natten til den 13.08.1942 var den von 3. SFltl vidt fordelt:
Den 12.08.1942 flyttede "S 58", "S 59" og "S 30" (med tilsammensøgte besætninger) fra Augusta til Porto Emedocle, "S 35" og "S 36" fra Suda-Bugten ligeledes. "S 33" og "S 55" flyttede fra Mersa Matruh til Suda-Bugten. Den britiske sikkeringsgruppe af konvojen bestod af to krydsere, en Flak-krydser, seks destroyere og fem destroyere escort. Dækningsgruppen (Force H) bestod af to slagskibe, fire hangarskibe, tre kryere og tretten destroyere. Hangarskibet "Furious" blev forsænket af "U 73", hangarskibet "Indomitable" fik bombetræffer af Stukas, destroyeren "Foresight" blev truffet af italienske torpedoflyvere og måtte blive givet op. Force H drejede rundt. Derefter torpederede italienske U-både krydserne "Cairo" (den synkede senere), "Nigeria" og "Kenya". Krydseren "Manchester" blev truffet af de italienske "MS 16" og "MS 22" med torpedoer og måtte blive givet op. Af fragtskibene blev truffet af bomber "Empire Hope" (12.688 BRT) og "Glenorchy" (8992 BRT), som blev senere forsænket af "S 59". "S 36" traf et fragtskib midtskibs, "S 30" traf et tankskib og et transportskib, de italienske S-både "MAS 554" og "MAS 557" meldete torpedotræffer på fragtskibe. Der synkede det britiske motorskib "Wairangi" (12.436 BRT) die amerikanske fragtskibe " Santa Eliza" (8379 BRT) og "Almeria Lykes " (7723 BRT), motorskibet "Rochester Castle" (7795 BRT) kom beskadiget bort. I natten til den 14.08.1942 fulgte et fremstød i Stræden af Sizilien ved "S 33" og "S 59", mender kom ingen fartøjer i sigt. Derefter kom ordren at sejle tilbage til Marsa Matruh. Den 01.09.1942 løb "S 33", "S 55", "S 36" og "S 61" ind i Marsa Matruh. En uge senere kom ordren, at komme tilbage til Sizilien via Suda-Bugten. I Suda-Bugten lå også "S 54" og "S 59". Den 10.09.1942 løb bådene ind til Augusta. Fra den 12. til den 14.09.1942 flyttede de seks både og flotillastaben til Porto Empedocle, til at lave plads for den 7. SFltl. I natten 02./03.11.1942 gik den 3. SFltl med syv både til søs, for at udlægge miner ved Malta. De blev tideligt opdaget af radar og kom under fyr, så at de måtte udlægge deres miner fjernere fra øen end planlagt. I de to følgende nætter skete det samme, så at udlægning af miner i dette søområde blev opgivet. Fra den 04. til den 07.11.1942 meldete luftoplysningen massive allierede skibssamlinger i det vestlige Middelhav. Den 3. SFltl flyttede til Trapani, for at fange fjenden af så vidt vestlig som mulig. Da det blev bekendt, at ved Oran og Algier der var sket landinger, blev flotillen i havnen siden landingsområder var ud af deres indsatsomkreds. Den 11.11.1942 flyttede "S 30", "S 35", "S 56", "S 57" og "S 60" til Tunesien. De tog ind til den hjælpemæsige base Bizerta. Fra der blev den 16.11.1942 en ansats på en meldet konvoj føret igennem, som ikke kom i sigt. Den 17.11.1942 opnåede et italiensk motorsejlskib Bizerta med proviant, brændstof og torpedoer for den 3. SFltl. Også opnåede basepersonalet fra Marsa Matruh med 4 bytte-biler Bizerta og bragte et torpedojusteringssted med. Den 24.11.1942 skete det først bombeangreb af de Allierede på Bizerta og lagte byen i grus. Den 01.12.1942 løb flotillen ud af Bizerta, for at møde en konvoj. Konvojen var nærmest rivet op, da bådene opnåede den. Den 02.12.1942 lykkedes det at bringe en konvoj sikker til Bizerta. Ved at løbe ind kom et fragtskib i en minefelt og synkede. "S 59" reddete 33, "S 57 fiskede fem mand op. Den 08.12.1942 gik bådene langsside de franske enheder i havnen, tog deres flag ned og tog deres besætninger om bord.
Den 13.12.1942 skulle "S 58", "S 57", "S 60" og "S 33" skytte en hurtigkonvoj fra Trapani til Tripolis. Konvojen blev grebet an fra luften og motorskibet "Foscolo" fik en torpedotræffer og synkede. Det lykkedes bådene at redde 50 Italienere og 31 Tyskere ud af flammehavet. Den 13.12.1942 flyttede "S 59" til motoropfiksning i værftet i Palermo. "S 54" ledsagede den til Porto Empedocle. Flotille flyttede til Ferryville. Den 7. SFltl (Kptlt. Trummer) var blevet opstillet den 01.04.1942 i Swinemünde. Den fik tenderen "Estonia" og tender "Hecht" lige som skolebådene "S 18" og "S 20", i Juli kom "S 19", "S 21", "S 22" og "S 24" dertil. På grund af deres dimensioner kom bare de i Holland byggede både "S 151" - "S 158" for en flytning via Rhein, Rhein-Rhône-Kanalen og Rhône i betragt. For det blev bådene camoufleret som Flyvesikkerhedsbåde og fik blandt andet en skorstensatrappe. Besætningerne gik med civil beklædning for den to-dage-fart gennem det ubesættede Frankrig og på alle både sejlte kontaktofficerer af Petainregeringen med. Fra den 10.09.1942 flyttede "S 151" - "S 156", "S 57" og "S 158" skulle følge senere. Den 08.10.1942 opnåede bådene Middelhavet. De blev lavet klar for indsats i La Spezia. Efter færdigstilning måtte de gennemløbe en uddannelsesafsnit. Den 01.12.1942 var de materiel kregsberedt og flyttede til Augusta, hvor de traf ind den 15.12.1942. Dermed var den tyske S-båd-styrke i Middelhavet opstillet som følger:
Den 3. SFltl udlagte i tiden fra den 17.12. til den 30.12.1942 miner ved Cap de Garde og i Bône-Bugten. Nytårsaften måtte flotillen på grund af det dårlige vejr dreje rundt med minerne om bord. Året 1942 havde bare bragt lidt success: Der blev et fragtskib på 8982 BRT; en Navy-trawler, en motorlaunch og et bevogtningskib forsænket. Ved erobringen af Tobruk blev forsænket hhv. kapret: en LCT, tre slæbere, fem LCM, en LCP, en LCA, seks LCS og en drifter. De egene tabe var: Seks faldene, otte svær-, ni letsårede og bådene "S 31" ved minetræffer og "S 34" ved selvforsænkning efter artilleritræffer. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||