![]() |
Die Schnellboot-Seite ----- S-Både -- -Tender - Forskellig ----- Gæstebog |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| S-Både i Rigsmarinen | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
S-Både i Rigsmarinen 1919 - 1935 I enden af den første verdenskrig var båden "Lüsi 1" nok færdig, men der fulgte ingen aftagelse fart mere. Desuden var 12 videre både under konstruktion. Deraf blev fem bygget videre, bådene "LM 24 - 26" og "LM 29 - 33" blev stillelagt. Af Marineledningens Chef (Chef der Marineleitung) blev Kpt. z.S. Lohmann, Chefen af Søtransportavdellingen of Rigsmarinenudstyret med extramiddler og den generelle fuldmagt for deres brug. Han undertog følgende aktioner:
LM-bådene løb først under slørenavne med "civile" besætninger og uden våben. Fra 1926 fik de Mercedes-Benz benzin-motorer af nyer konstruktion. Tre både fik 3 x 260 PS-motorer, to både 1 x 260 PS på middel akslen , 2 x 210 PS på de ydre aksler. Alligevel var bådene for lille, da de oprindeligt var blevet bygget for operationer ved kysten af Flandern. Begrænsningerne af den Traktat af Versaille sørgede derfor at Rigsmarinen bare kunde begynde videreudvikling af S-både i den anden halvdel af 20årene. 1926 bestillte den tre forsøgsbåde hos Lürssen-Werft, Vegesack, hos Abeking & Rasmussen, Lemwerder, og hos Caspar-Werft, Travemünde. Hos Abeking & Rasmussen blev en bølgebinder trin-glidde båd "K" udviklet med dimensioner 17,4 x 3,48 x 1,16 m i dobbel-karweel Mahogni plankning. Den deplacerede omtrent 16 t og nåede med to 450/500 PS benzin-motorer 40 knob. Hos Lürssen blev forsøgsbåden "Lür" bygget med dimensioner 21,0 x 3,6 x 1,28 m som rund-spant deplacer med omtrent 23 t displacement. Den blev udrustet med tre 450 PS Maybach benzin-motorer og skulde støtte de gode erfaringer med "LÜSI 1". Hos Caspar-Werft blev i sammenarbejde med TRAYAG forsøgsbåden "NARVAL" til med dimensioner 21,3 x 4,06 x 0,9 m som største glidder-båd af sin tid. Med tre 375 PS Atlantic-12-cylinder-V benzin-motorer blev den bragt på 34,8 knob. Efter indgående forsøg bestemmte sig Marinen til seriebyggning af displacement både, mens i udlandet videstgående man bestemmte sig for gliddere. Deplacement både var nok langsomere men derfor var de mere søgangsuafhængig og derfor bedre at operere i Østersøen og Nordsøen. Som også i andre mariner så man i S-både først og fremmest offensive både med de følgende opgaver:
Sekundæropgaver var:
Den første moderne S-båd ging ind i flåden i August 1930. Båden deplacerede 51,6 t og var en rund-spant komposit-båd med Mahogni planker på aluminum spanter med tre Daimler-Benz 12-cylinder benzin-motorer med hver 800/900 PS på stål fundamenter. Båden sejlte først under betegnelse "UZ(S) 16" (Unterseebootzerstörer - Schnellboot), så som "W 1" (Wachboot) og endelig som "S 1" (Schnellboot). Dens højeste fart var 34 kn. Den manøvrerede godtog var operationel til søgang 5 - 6. 1933 fik den to 53,3 cm bov torpedo rør og en 20-mm-Flak lige som en MG. Både "S 1" bis "S 3" havde en sådan kaldt torpedorør ske (see skitsen und billede).
"S 1" (Skitse fra Connelly/Krakow: Schnellboot in Action)
S-Både af Typ S-1 indløbende Warnemünde (Billede: Schäfer) 1931 bestillte Rigsmarinen en serie af fire S-både hos Fr. Lürssen-Werft. „S 2 - 5” indgik i flåden 1932. Til samme tid udviklingen af s-båd Diesel motorer blev fremskyndt. Firma MAN koncentrede sig på en rækkemotor, Firma Daimler- Benz på en V-motor. Fra "S 4" havde bådene torpedorør som var lige i forenden med låg.
"S 2" udløbende Kolberg (Billede: Arkiv Jancke)
"S 4" (Billede fra Connelly/Krakow: Schnellboot in Action)
Spanter af en S-Både (Billede: Arkiv Lürssen)
To Både i Hallen ved Lürssen (Billede: Arkiv Lürssen)
"S
5" – Den sidste Båd
med benzin-motor Med "S 6" fik Rigsmarinen 1933 den første båd med Diesel motorer (tre MAN L-7 firetakt Diesel med hver 960/1320 PS). Båden havde en deplacement af 36 t og var kun 32 kn hurtig. Ombyggelsesplanen af Rigsmarinen af den 15.11.1932 planlagte mellem andre ting også opstilling af tre S-båd halv-flotiller. Derfra resulterede ordringen af serier "S 7 bis "S 9" und "S 10 - S 13". "S 7 - 9" fik også MAN-motorer og blev indført i flåden 1934 og 1935. Med indføring af Diesel-motorer blev explosionsfaren vormindret, ringe brændstofforbrug lavede rækken større og mindrede driftkostninger. Fra „S 7“ havde all både et forskib med knækkede spanter til at forbedre sødygtigheden.
"S 7" (Skitse fra Connelly/Krakow: Schnellboot in Action)
"S 9" (Billede: Arkiv Scheuch) Den næste serie"S 10 - 13" (ordered 1933 hos Lürssen) skulde få de ny udviklede Daimler-Benz 16-cylinder firetakt V-motorer (MB 502) med hver 900/1320 PS. Bådene skulde derved nå en hastighed af 35 kn. Den kort tid højeste hastighed skulde ligge ved 36,5 kn.
"S 10" (Skitse fra Connelly/Krakow: Schnellboot in Action)
"S 12" og "S 13 (Billede: Arkiv Förderverein)
Motor-Rum med tre MB 502 (Billede: Arkiv Lürssen)
Tabelle: Tyske S-Både 1926 – 1935
S-Både i Udrustningshavnen af Lürssen-Werft (Foto: Archiv Lürssen)
|