S-Både i Krigsmarinen 1935 - 1945

Krigs-Zonerne af S-Bådene

Middelhavet 1941 - 1942

Søkrigen i Middelhavet tog en ugunstig forløb for Akslemægterne. Siden de erobrede jugoslaviske orlogsskibe (fire destroyere, to U-både, seks S-både, en mineudlægger og seks M-både) havde blevet krævet af Italien, så den tyske Søkrigsføring bare muligheden, at sende fartøjer til Middelhavet, som kunne blive bragt der via floder og kanaler. Anderledes kunne bare U-både komme der igennem stræden af Gibraltar.

SKL underviste OKW den 05.08.1941 om dens forsæt at overføre en S- og en R-flotille til Middelhavet "i overenstemning med " Führerweisung" efter enden af deres indsats i Østersøen. Tidbehov for værftopfiksning af bådene og passagen fra Rotterdam via Rhein, Rhein-Rhône-Kanalen og Rhône til La Spezia blev anslået på 2 ½ til 3 måneder. Udvalgt blev den 3. SFltl (Kptlt. Kemnade) og den 6. R-flotille. Afgørende for udvalget af den 3. SFltl var størrelsen af bådene af type "S 30", siden sluskamrene af Rhein-Rhône-Kanalen var for kort og for smal (38,5 x 5,05 m) for andre bådstyper. Den 3. SFltl skulle tjæne til den "direkte og indirekte sikkering af transportruten Sizilien/Tripolis og operere foran den nordafrikanske kyst". 

Med et fremstød af "S 54" og "S 33" fra Windau endete den 3. SFltl indsatsen i Østersøen i natten 22./23.09.1941. Begge både flyttede den 25.09.1941 sammen med tenderen „Adolf Lüderitz“ til Swinemünde. De andre både af flotillen flyttede efter escortering af den svære krydser "Admiral Scheer" til Wilhelmshaven, hvor flotillen med tenderen gjorde fast den 28.09.1941.   

Den franske statsføring (Marschall Petain) var enig med flytningen af S- og R-bådene til Middelhavet og derfor flyttede den første gruppe med  "S 33" (Oblt.z.S. Karl-Heinz Stolzenburg), "S 31" (Llt.z.S. Heinz Haag), "S 34" (Oblt.z.S. Erwin Lüders), "S 61" (Oblt.z.S. Axel von Gernet)und S "35" (Lt.z.S. Horst Weber) til Rotterdam, hvor de fortøjede den 08.10.1941 i  S-båd-bunkeren. Den 09.10.1941 begyndte med bådene "S 61", "S 31" og "S 35" flytningen med farten opad floden Rhein. Så gjorde bådene fast i  Mannheim, den 14.10.1941 blev Straßburg opnået. Der blev brændestoftankene i agterskibet tømt og kollisonsrummet  flydet sådan at bådene blev forlastigt om at lade propellene komme ubeskadiget gennem kanalene.

Sorte både for overføringen til Middelhavet - Billede: Arkiv Förderverein

Ved den lave vandstand hjælper bare at stage - Billede: Arkiv Förderverein

Fransk Forbindelse-Officer - Billede: Arkiv Förderverein

Alle har "civile" klæder på - Billede: Arkiv Förderverein

Det ser ikke ud som et krigsskib - Billede: Arkiv Förderverein

De første fem både i en sluse - Billede: Arkiv Förderverein

Overføring på Rhône-floden - Billede: Arkiv R. Krokowski

Den 14.11.1941 ankom de første både i Port St. Louis og gik gennem søslusen i Middelhavet. "S 33" og "S 34" fulgte med to dages afstand.  De første både løb ind til la La Spezia den 18.10.1941, hvor de kom i dok for en uge. 

Installation of torpedo-rørene i La Spazia - Billede: Arkiv R. Krokowski

Nøjagtig indpasning er nødvendig - Billede: Arkiv R. Krokowski

Officerer af den 3. SFltl 1941 med italienske Officerer i La Spezia, fra venstre: Oblt.z.S. Lüders, Lt.z.S. Haag, Oblt.z.S. Stolzenburg, Lt.z.S. Weber, Kptlt. Kemnade (civil), Oblt.z.S. von Gernet og Oblt.z.S. (Ing.) Bielitzer - Bild: Archiv Oblt.z.S. a.D. Backhaus

Den 28.10.1941 sejlte 3. SFltl til Gaeta. Dårligt vejr holdt dem fast for to dage. Så sejlte de til Augusta på østkysten af Sizilien, hvor bådene løb ind den  01.12.1941. Augusta var en krigshavn af den italienske marine, som skulle tjæne bådene som base.

Den 21.11.1941 meldete sig Tenente de Vascello (Kptlt.) Luigi de Manincor med sine to assistenter Sotto Tenentes Mario Barone (søn af Adm. Barone) og de Tomasi. De tre officerer medvirkede afgørende i forberedning af de senere S-båd-baser i Augusta og Porto Empedocle. 

Hvor meget værdi Italien lagde på indsatsen af tyske S-både i Middelhavet ses ved det factum at den italienske konge, Victor Emanuel III., besøgte den 3. SFltl allerede den 03.12.1941 og inspicerede de antrådte besætninger. 

Den Italienske konge ved den 3. SFltl - Billede fra Kemnade "Die Afrikaflottille"

Den første indsats af 3. SFltl i natten 12./13.12.1941 med fem både gik imod Malta, som var en stadig trussel af forsyningstrafikken til Nordafrika. Luftrekognosceringen havde meldet krydser og destroyere i havnen af La Valetta. Indsatsen af flotillen blev resultatløs siden de britiske enheder ikke løb ud.

I den næste nat blev en videre resultatløs indsats udført imod La Valetta med fire både. Siden der kom ingen mål i sigt foreslog Kommandøren 3. SFltl at udlægge miner uden for La Valetta.. I natten 16./17.12.1941 blev en minespærre udlagt foran havnen ved "S 33", "S 35", "S 61" og "S 31" som udlagde tre TMA, en UMA og fire sprengbøjer og en rivebøje hver.

I natten til den 19.12.1941 måtte en undertagelse blive brudt af på grund af dårligt vejr. Den anden mineoperation blev udført i natten 21./22.12.1941. En anslutspærre blev udlagt, i den næste nat en videre. Derved exploderede kort efter udlægningn af minerne fire miner, hvad fremkaldte heftigt anti-flyver fyring på øen, siden man troede at det handlede sig om bombekastninger. I natten 25./26.12.1941 udlagde kun to både, "S 34" ofg "S 61", ni TMA af hvilke igen to exploderede. "S 35" var tvunget at dreje rundt på grund af maskinskade. 

Den 14.01.1942 løb den 3. SFltl med de fem både ud, om at lægge en yderlige spærre foran Malta. Luftwaffe skulle flyve forstyrrelses-angreb,hvad ikke skete. Siden minerne i den heftige søgang rullede frem og tilbage på dækket og dannede en fare for bådene blev de også udlagt uden forstyrrelsesangreb. 13 minutter efter udlægning af den sidste mine detonerede en mine, kort derefter en anden og i det hele detonerede ni af de udlagde 24 miner.

Siden Spærrevåben-Embeden i OKM ikke fandt nogen forklaring for det blev TMA ikke anvendt idtil videre. 

I natten 18./19.01.1942 bkev den 3. SFltl sat an på en konvoj fra Alelxandria to Malta. Men flotillen stød forbi med konvojen og på grund af forverrelse af vejret løb de ind til Augusta uden successer.

Den 05.02.1942 opnåede den anden flyttegruppe med "S 54" (Oblt.z.S. Claus-Degenhardt Schmidt), "S 56" (Oblt.z.S. Wuppermann), "S 57" (Lt.z.S. Günther Erdmann), "S 58" (Lt.z.S. Geiger) og "S 59" ( Oblt.z.S. Albert Müller) Augusta efter at den sidste etappe kunne bare begyndes den 10.01.1942 og at den var løbet ind til La Spezia den 15.01.1942 til at genoprette indsatsdygtigheden. Flotillen havde nu otte både til dens rådighed.   

Efter en pause af tre dage gik "S 35" og "S 34" den 13.05.1942 til søs for mineoperationen MT 23. De kom i lyset af søgelyskasterne på land, men blev ikke opdaget og kunne udlægge deres miner. 

I natten 16./17.05.1942 udlagte "S 59", "S 34", "S 58" og "S 35" igen en minespærre tæt under kysten. Også de kom i lyset af lyskasterne og blev skudt ad. "S 34" (Oblt.z.S. Schulz) fik en fuldtræffer i maskinrummene. Førerbåden "S 59" lagde tåge omkring den truffene båd og gik langsside for at tage over besætningen, derimellem en svær- og tre letsårede, derimellem også Sotto Tenente Mario Barone. "S 34" blev sprængt. På grund af den stadige beskud fra land kunne undergangen af båden ikke blive observeret. Den næste dag blev vraget opdaget by Luftwaffe og forsænket med en bombe.

 

Forlis af "S 34"

 

Vrag af "S 34" på 41 m dybde foran Valetta/Malta - Billeder: Adolf Gutmüller

(U-Boot "Olympus", Schlepper C.308, Drifter "Eddy" und Schlepper "St. Angelo). 

Efter 24 mine-indsatse med udlagte 557 miner, 308 spræng- og 108 rivebøjer fik den 3. SFltl ordre den 18.05.1942 ikke mere at udføre videre mineindsatse men at lave sig klar for flytningen til Nordafrika. I søområdet foran La Valetta gik i Maj 1942 fire birtiske fartøjer tabt (U-Båd "Olympus", Slæberen C.308, Drifter "Eddy" og Slæberen "St. Angelo"). Følgen var at alle britiske søkrigsmidler blev trukket af fra Malta siden en sikker anfart ikke var garanteret, bombeangreb ved Luftwaffe på skibene i havenen også bidrog til det.

Melding i den nye hjemmehavn - Billede: Arkiv R. Krokowski

Udmærkelse ved en italiensk Admiral - Billede: Arkiv R. Krokowski

Fra den 21. til den 27.06. flyttede den 3. SFltl med bådene "S 54", "S 56", "S 57", "S 58" og "S 59" den 21.05.1942 fra Augusta via Navarino (22.05.), Suda (23. - 26.05) og Ras-el-Hillal (27.05.) med reparatur- og tankpauser til Derna. Den nye base bygget ud med hjælp af hærespionere havde til rådighed en torpedo- og ammunitionsbunker, et torpedojusteringssted, et brændstoflager og værksteder. 

En første indsats som sikkering af en skinlanding ved Tobruk blev brudt af efter en time. Den 28.05.1942 fulgte en anden indsats som sikkering af en landing ved Tobruk. Men den blev også brudt af. 

I enden maj/begyndelsen juni kom bådene "S 60", "S 55", "S 30" og "S 36" til Derna. Dermed stod ni indsatsklare både til rådighed. I natten 03./04.06.1942 greb den 3. SFltl med fire både et fragtskib og et bevogtningsskib an. Mens alle skud løst imod fragtskibet gik fejl, blev bevogningsskibet "Cocker" truffet og forsænket. Fire videre fremstød i de følgende nætter og også, et angreb af "S 54" imod to skibe i havnen af Toruk blev resultatløs. Ved operationer den 09.06. og den 10.06. kom ingen fjender i sigt.  

S-Båd af den 3. SFltl foran Derna - Billede: Arkiv Heinz Haag

Den 12.06.1942 meldete luftoplysningen to stærkt escorterede konvojer fra Gibraltar hhv. fra  Alexandria til Malta. Begge konvojer blev bekæmpet ved Luftwaffe. Den fra Alexandria kommende konvoj (11 fragtskibe) drejede rundt, da en italiensk slagskibsenhed nåede sig. Fra den fra Gibraltar kommende konvoj (Operation "Harpoon"; fem fragtskibe og et tankskib) opnåede bare to transportere Malta. I minefeldtene, som den 3. SFltl havde udlagt, synkede den polniske destroyer escort "Kujawiak" og  transportskibet "Orari" (10.350 BRT), den britiske destroyer "Matchless",  den britiske destroyer escort "Badsworth" og den britiske minestryger "Hebe" blev beskadiget. På spærrene var bevogtningsskibet "Trusty Star" allerede  synket den 10.06.1942, den 16.06.1942 synkede bevogtningsskibet "Justified". 

Den 3. SFltl løb ud fra Derna den 14.06. og opererede med seks både i to grupper på en konvoj (Operation "Vigorous") som kom fra Alexandria. Under angrebene blev "S 58" belagt med bomber af en Ju-88 dog uden at blive truffet. Midt i et anløb blev konvojen belyset af lysbomber, så at bådene var tydelig at se. Britiske escorter åbnede fyr med det samme, som bådene kunde undvige ved at lægge tåge. Mens den 1. Gruppe slog sig med destroyerne var den 2. Gruppe mere heldig. "S 56" (Oblt.z.S. Wuppermann) kunne opnå en torpedotræffer på den britiske krydser "Newcastle".

Oblt.z.S. Wuppermann med ridderskryds - Billede: Arkiv R. Krokowski

 En torpedo fra "S 55" (Oblt.z.S. Weber) forsænkede den britiske destroyer "Hasty". Alle andre torpedoer fyret af bådene gik fejl.  Oblt.z.S. Wuppermann meldete, at den som forsøg inbyggede FuMB-Gerät (ESM) var velegnet til at opdage destroyere og til at undvige dem.

Den 20.06.1942 efter at Tobruk faldt løb flotillen med seks både ud af Derna, til at udføre sikkering for den 6. R-flotille nord af Kap Azzaz. I de tidlige timer af den 21.06.1942 forsænkede "S 56" og "S 58" tre små britiske landingsfartøjer og fiskede de overlevende op. Snart derefter kom en forpostbåd, en slæber og videre landingsbåde i sigt. Slæberen "Alaisia" blev skudt i brand af "S 54", forpostbåden "Parktown"  forsvarede sig med sin 5,7-cm-kanon og en 2-cm-firelevet hæftig, men blev skudt i brand, de overlevende sprang over bord. "S 58" fik en træffer, chefen (Oblt.z.S. Geiger) faldt, syv mand blev dels svær såret, to drevsmaskiner var faldet ud. "S 54" gik langsside og satte Oblt.z.S. Backhaus over som ny chef. "S 56" ledsaget af "S 36" bragte de sårede med højeste fart til lazarettet af  Derna. På vejen dertil blev "S 36" skudt ad fejltageligt af to Me 109, to mand blev såret.

De andre både havde i mellemtiden kapret videre britiske flugt fartøjer og forsænket dem, en LCT (LCT 150), tre lille slæbere (JTA 1, JTA 7 og JTA 14), fem LCM (LCM 110, LCM 113, LCM 114, LCM 145, LCM 146 og LCM 148), en LCP (LCP 64), en LCA (LCA 193), seks LCS (LCS 4, LCS 6, LCS 15, LCS 18, LCS 19 og LCS 20) og en Drifter ("Highland Queen"). 

I de følgende dage sikkrede bådene den tyske forsyningstrafik til Tobruk. Den 02.07.1942 løb "S 54", "S 56" og "S 59" ind i Marsa Matruh, som var faldet i tyske hænder den 29.06.1942. Den 04.07.1942 traf også "S 61", "S 60" og "S 33" ind. 

 

Båd af typen S 30 i en afrikansk havn (Billede: Arkiv R. Mundt)

I natten 04./05.07.1942 fulgte en resultatløs fremstød imod Alexandria.

Fredelig ro i Marsa Matruh - Billede: Arkiv R. Krokowski

Bombeskade i Marsa Matruh - Billede: Arkiv R. Krokowski

Dybflyverangreb på Marsa Matruh - Billede: Arkiv R. Krokowski

"S 61" aflæsser ammunition i Marsah Matruh før sejlads til værftet - Billede: Arkiv R. Krokowski

Den 06.07.1942 fulgte et britisk luftangreb på Marsa Matruh, ved hvilket "S 61" (Oblt.z.S. von Gernet) blev beskadiget ved talrige splinter. En mand faldt og chefen blev let såret.

Den 10.07.1942 flyttede "S 56" og "S 54" til Palermo for motorenopfiksning i værftet. Den 10.07.1942 måtte også "S 59" til motoropfiksning til Palermo, den beskadigte "S 61" sejlte med for reparationer. "S 35" befandt sig under vejs til Marsa Matruh.

Den 11.07.1942 greb otte "Albacore"-flyvere havnen fornyt an, derved gik det tyske fragtskib "Brook" i brand. Den 12.07.1944 kom havnen under beskud af fire britiske destroyere escort, derved blev det foran havnene liggende italienske fragtskib "Sturla" forsænket. "S 33" og "S 60" løb ud med det samme og kunne redde hele besætningen, 47 mand.

Den 18.07.1942 førte "S 55", "S 33" og "S 60" en oplysningsstribe ud, med sine FuMB (ESM) opdagede de radarudstålinger; to britiske destroyere kom i sigt men drejede af. Snart derefter kom de igen i sigt og åbnede fyr på havnen. De angrebende S-både blev straks taget under fyr. "S 60" skød to torpedoer, som ikke traf; men udvirkede at beskydningen af havnen bliv stilt ind. På marchen tilbage blev bådene grebet an af "Albacore"-flyvere. På "S 33" blev to mand såret. 

Den 19.07.1942 patrouljerede S-bådene "S 55", "S 33" og "S 60" foran havnen og opdagede med sine FuMB radarudstrålinger. To britiske destroyere kom i sigt, som afled bådene og en britisk enhed af to lette krydsere ("Dido" og "Euryalus") og fire destroyere ("Jervis", "Javelin", Pakenham" og "Paladin" beskød havnen af Marsa Matruh. I en fægtning med destroyere escort "Aldenham" og "Dulverton" fik "S 60" en træffer og kunne bare løbe 9 kn. Med de allerede i december fordrede FuMO-apparater (Radar) var dette afledningsmanøver sikker ikke sket. 

I den følgende tid måtte S-bådene sikre nogen konvøjer af småfartøjer, som skulle bringe forsyning til Rommel-Armeen. Den tiltagnde aktivitet af briterne havde bådene sin hyr med. Såldes blev ud af en konvøj af tre marineførgefartøjer "FP 348" skudt i brand ved et flyverangreb, den blev sat i grund og brændte ud. Ved et andet angreb blev en britisk flyver skudt ned og piloten blev reddet, "MFP 351 måtte beskadiget blive sat på stranden. Kun  "MFP 349" overstod angrebet.

Den 11.08.1942, da det blev kendt at en stærk sikrede konvoj af 13 fragtskibe og et tankskib var på rute til Malta og blev forvented i Stræden af Sizilien i natten til den 13.08.1942, var den  3. SFltl vidt fordelt, flotillekommandøren befandt sig ved det Tyske Marinekommando Italien og Oblt.z.S. Wuppermann førte stedfortrædende flotillen:

Konvøjen blev sikret af de tre krydsere "Nigeria", "Kenya" og "Manchester", antiluftskytskrydseren "Cairo", seks destroyere og fem destroyere escort. Fjernsikringen blev stillt ved "Force H" (slagskibene ""Nelson" og "Rodney", bærerne "Victorious", "Indomitable", "Eagle" og "Furious", krydserne "Phoebe", "Sirius" og "Charybdis" og 13 destroyere. 

 35 Spitfire startede fra hangrskibet "Furious" nach Malta. HAngarskibet sejlte tilbage til Gigraltar. Hangarskibet "Eagle" blev forsænket af "U 73", StuKas havde beskadiget hangarskibet "Indomitable" med tre bomber sådan at flyveflyvning ikke var mulig. Italienske torpedoflyvemaskiner torpederede destroyeren "Foresight", sommåtte gives op. Krydserne "Cairo", "Nigeria" og "Kenya" blev torpederet af italienske U-både, "Cairo" måtte senere blive givet op. Fragtskibene "Empire Hope" (12.688 BRT) og "Glenorchy" (8982 BRT) blev beskadiget ved bomber. "Empire Hope" blev endelig forsænket af et italiensk U-båd. 

Den 12.08.1942 sejlte "S 58", "S 59" og "S 30" (med tilsammensøgte besætninger) fra Augusta til Porto Emedocle, "S 35" og "S 36" fra Suda-Bugten ligeledes. "S 33" og "S 55" sejlte fra Mersa Matruh til Suda-Bugten. 

Den 13.08. greb italienske og tyske S-både konvøjen an: "MS 16" og "MS 22" torpederede krydseren "Manchester", som blev givet op senere. Af de tyske S-både var "S 35" på grund af maskinskade blivet i havnen. "S 58"/"S 59" opdage klokken 00.30 Uhr fire krydsere syd af Kap Bon. Under anløbet blev båden pludselig belyset klart og taget under fyr med det samme. "S 58" (stedfortrædenede Oblt.z.S. Wuppermann) fik en træffer i afd. III. To sømænd blev alvorligt såret og to andre let. Efter nødreperatur af det beskadigede ror kunne både undslippe ved at tåge sig sind. "S 59" kunne inden den blev trængt af ved en destroyer torpedere et fragtskib af ca. 8000 BRT  (sandsynlig "Glenorchy" 8982 BRT). "S 36"  (Oblt.z.S. Brauns) forfejlede en destroyer, "S 30" tabte forbindelsen til førerbåden, meldete træffer på et tankskib og efter detandet anløb på et fragtskib af 15000 BRT, som gik i brand. "MAS 554" og "MAS 557" opnåede torpedotræffer. Der synkede der britiske motorskib "Wairangi" (12.436 BRT) og de amerikanske fragtskibe "Santa Eliza" ((379 BRT) og "Almeria Lykes " (7723 BRT) og motorskibet "Rochester Castle" (7795 BRT) undslippede beskadiget. 

Den britiske undertagelse "Pedestal" tålede endog svære tabe men målet at forsyne Malta blev opnået, fordi den 13.08. om eftermiddagen traf tre fragtskibe og senere det beskadigte tankskib  "Ohio" og den næste dag et yderligt fragtskib ind.

Fuld fart i Middelhavet - Billede: Arkiv R. Krokowski

Den britiske sikringsgruppe af konvojen bestod af to krydsere, en Flak-krydser, seks destroyere og fem destroyere escort. Dækningsgruppen (Force H) bestod af to slagskibe, fire hangarskibe, tre krysere og tretten destroyere. Hangarskibet "Furious" blev forsænket af "U 73", hangarskibet "Indomitable" fik bombetræffer af Stukas, destroyeren "Foresight" blev truffet af italienske torpedoflyvere og måtte blive givet op. Force H drejede rundt. Derefter torpederede italienske U-både krydserne "Cairo" (den synkede senere), "Nigeria" og "Kenya". Krydseren "Manchester" blev truffet af de italienske "MS 16" og "MS 22" med torpedoer og måtte blive givet op. Af fragtskibene blev "Empire Hope" (12.688 BRT) og "Glenorchy" (8992 BRT) truffet af bomber, "Glenorchy" blev senere forsænket af "S 59". "S 36" traf et fragtskib midtskibs, "S 30" traf et tankskib og et transportskib, de italienske S-både "MAS 554" og "MAS 557" meldete torpedotræffer på fragtskibe. Det britiske motorskib "Wairangi" (12.436 BRT) die amerikanske fragtskibe " Santa Eliza" (8379 BRT) og "Almeria Lykes " (7723 BRT) synkede, motorskibet "Rochester Castle" (7795 BRT) kom beskadiget bort.

I natten til den 14.08.1942 fulgte et fremstød i Stræden af Sizilien ved "S 35" og "S 59", men der kom ingen fartøjer i sigt. Derefter kom ordren at sejle tilbage til Marsa Matruh. 

Den 30.08. fik den stedfortædende flotillekommandør, Oblt.z.S. Wuppermann, ordren at flytte med bådene "S 33", S 55", "S 36" og "S 61" fra Suda Bay til Mersa Matruh hvor de løb ind den 01.09.1942. Derfra sejlte bådene et fremstød i Rosette-mundingen, som måtte blive brudt af på grund af dårligt vejr. Bådene "S 54" og "S 59" som lå i Augusta skulle følge til Merrsa Matruh. En uge senere kom ordren at koimme tilbage Silzilien via Suda-Bugten. I Suda-Bugten lå også "S 54" og "S 59". 

Den 01.09.1942 løb "S 33", "S 55", "S 36" og "S 61" ind i Marsa Matruh. En uge senere kom ordren, at komme tilbage til Sizilien via Suda-Bugten. I Suda-Bugten lå også "S 54" og "S 59". Den 10.09.1942 løb bådene ind til Augusta. 

Fra den 12. til den 14.09.1942 flyttede de seks både og flotillastaben til Porto Empedocle, til at lave plads for den 7. SFltl.

Flotillen flytter til Porto Empedocle - Billede: Arkiv R. Krokowski

Båden skærer ind i kølevandet af førerbåden -Billede: Arkiv R. Krokowski

I natten tilden 14.09.1942 blev et fremstød udført i Stræden af Sizilien ved "S 33" og "S 59", aber der kom ingn fartøjer i sigt. Derefter kom ordren at sejle tilbage til Marsa Matruh igen. 

Den 22.09.1942 tog Kptlt. Kamnade kommando tilbage igen over den 3. SFltl.  Bådene blv kommanderet som følger:

På grund af meget veksling af peronalet fandt til ende af oktober havneuddannelse sted og enkelt eller flotilleuddannelse i søs.

Den 12.10. fik flotillen ordre at løbe ud med alle både at redde tyske flyvere som var blevet skudt ned. Alle både faldt ud kort efter at løbe ud, fordi tykke muslingelag havde dannet sig i udblæsningsrørene. 

I natten 02./03.11.1942 gik den 3. SFltl med syv både til søs, for at udlægge miner ved Malta. De blev opdaget af radar tideligt og kom under fyr, så at de måtte  udlægge deres miner med større afstand til øen end planlagt (MT 25 syd af øen). I den følgende nat skete det samme (MT 26 syd af øen). En didste minespærre blecvv udlagt syd af øen den 07.11.1942 (MT 27). Derefter blev udlægning af miner i dette søområde givet op.

Fra den 04. til den 07.11.1942 meldete luftoplysningen massive allierede skibssamlinger i det vestlige Middelhav. Den 3. SFltl flyttede til Trapani den 09.11., for at fange fjenden af så vidt vestlig som mulig. Da det blev bekendt, at ved Oran og Algier der var sket landinger, blev flotillen i havnen siden landingsområderne var ud af deres indsatsomkreds. 

Den 11.11.1942 flyttede "S 30", "S 35", "S 56", "S 57" og "S 60" til La Goulette/Tunesien. "S 59" kom to dage senere an med en Marineefterretningstrop om bord. Flotillen tog ind til den hjælpemæsige base Bizerta. 

Fra der blev den 16.11.1942 en ansats udført med "S 60", "S 35", "S 56" og "S 57" på en meldet konvoj, som ikke kom i sigt. Den 17.11.1942 opnåede et italiensk motorsejlskib Bizerta med proviant, brændstof og torpedoer for den  3. SFltl. Også opnåede basepersonalet fra Marsa Matruh med fire bytte-biler Bizerta og bragte et torpedojusteringssted med.

Den 24.11.1942 skete det første allierede bombeangreb på Bizerta og lagte byen i grus. Hver nat var en flok ude at sikre kystområdet., de andre både lå  beredskab. I natten tild en 30.11. udlagde det britiske mineudlægningsskib "Maxman" ved Cani ubemærket 156 miner.

 I natten  01./02.12.1942 løb flotillen ud af Bizerta, for at møde en konvøj sikret af italieniske destroyere. Konvojen var nærmest rivet op ved den britiske Force Q (krydserne "Aurora", "Sirius" og "Argonaut" så vel som destroyerne "Quentin" og "Quiberon", da bådene opnåede den.

Den 02.12.1942 lykkedes det at bringe en konvøj sikker til Bizerta. Ved at løbe ind kom det tyske fragtskib "Menes" i et minefelt og synkede. "S 59" reddete 33 mand, "S 57" fiskede fem mand op. Over 300 mand fandt døden. 

Den 08.12.1942 gik bådene langsside de franske enheder i havnen, tog deres flag ned og tog deres besætninger om bord. 

Den 13.12.1942 skulle "S 58", "S 57", "S 60" og "S 33" beskytte en hurtigkonvoj fra Trapani til Tripolis. Konvojen blev grebet an fra luften og motorskibet "Foscolo" fik en torpedotræffer og synkede. Det lykkedes bådene at redde 50 Italienere og 31 Tyskere ud af flammehavet.

Den 13.12.1942 flyttede "S 59" til motoropfiksning til værftet i Palermo. "S 54" ledsagede den til Porto Empedocle. Flotillen flyttede til Ferryville.

Den 7. SFltl (Kptlt. Trummer) var blevet opstillet den 01.04.1942 i Swinemünde. Den fik tenderen "Estonia" og tender "Hecht" lige som skolebådene "S 18" og "S 20", i juli kom "S 19", "S 21", "S 22" og "S 24" dertil.  På grund af deres dimensioner kom bare de i Holland byggede både "S 151" - "S 158" for en flytning via Rhein, Rhein-Rhône-Kanalen og Rhône i betragt. For det blev bådene camoufleret som flyvesikkerhedsbåde og fik blandt andet en skorstensatrappe.

Både af type "S 151" på vej til Middelhavet - Billede: Ubekendt

Både af 7. SFltl i en sluse - Billede: Arkiv H. Kloetzke

"S 155" i  en sluse af Rhein-Rhône-Kanalen - Billede: Arkiv H. Kloetzke

"S 155" ved øvelseskudning - Billede: Arkiv H. Kloetzke

7. S-Flotille ved øvelses-sejlads - Billede: Arkiv H. Kloetzke

"S 156" i Augusta - Billede: Arkiv H. Kloetzke

 Besætningerne gik med civil beklædning for den to-dage-fart gennem det ubesættede Frankrig og på alle både sejlte kontaktofficerer af Petainregeringen med. Fra den 10.09.1942 flyttede "S 151" - "S 156", "S 157" og "S 158" skulle følge senere. Den 08.10.1942 opnåede bådene Middelhavet. De blev lavet klar for indsats i La Spezia. Efter færdigstilning måtte de gennemløbe en uddannelsesafsnit. Den 01.12.1942 var de materiel krigsberedt og flyttede til Augusta, hvor de traf ind den 15.12.1942.

Dermed var den tyske S-båd-styrke i Middelhavet opstillet som følger:

Den 3. SFltl udlagte i natten til den 17.12.1942 med seks både en minespærre ved Cap de Garde. I den næste nat udlagte fire både en spærre i Bône-Bugten. En tredje spærre blev udlagt med fem både syd af den anden spærre i natten tilden 30.12.1942. 

Nytårsaften måtte flotillen på grund af det dårlige vejr dreje rundt med minerne om bord.

Året 1942 havde bare bragt lidt success: Der blev et fragtskib på 8982 BRT; en  Navy-trawler, en motorlaunch og et bevogtningskib forsænket. Ved erobringen af Tobruk blev forsænket hhv. kapret: en LCT, tre slæbere, fem LCM, en LCP, en LCA, seks LCS og en drifter.

De egene tabe var: Seks faldene, otte svær-, ni letsårede og bådene "S 31" ved minetræffer og "S 34" ved selvforsænkning efter artilleritræffer.