Die Schnellboot-Seite

----- S-Både--   -Tender -     Forskelligt ----- Gæstebog

  S-Både i Rigsmarinen

 

Kontakt

Links S-Båd-Sider 

Links Venner 

Home

Ansvarudlukkelse

Impressum

Databeskyttelse

Litteratur

 

 

 

 

S-Både i Rigsmarinen 1919 - 1935

 

I enden af den første verdenskrig var båden "Lüsi 1" færdig, men der fulgte ingen aftagelsefart mere. Desuden var 12 videre både under konstruktion. Deraf blev fem bygget videre, bådene "LM 24 - 26" og "LM 29 - 33" blev stillelagt.

 Kpt. z.S. Lohmann, Chefen af Søtransportafdelingen af Rigsmarinen blev udstyret med extramidler og den generelle fuldmagt for deres brug af Marineledningens Chef (Chef der Marineleitung) . Han undertog dermed følgende aktioner:

1924 Grundlægning af TRAYAG (Travemünder Yachthafen A.G.) som støttepunkt og værft for udviklings og prøve-arbejder af hurtige motor-torpedo-både
1925 Grundlægning af Hochseesportverband  "HANSA" til fremme af søfartstanken og uddannelse af personalet af små motor- og sejlbåde og første radio uddannelse
1925 Deltagelse ved grundlægning af Neustädter Slip GmbH som repartur- og uddannelses bedrift
1926  Tilskud af 60.000 RM til Motor-Yachtclub af Tyskland for prøvning af motorbåde udviklet af TRAYAG
1923 - 26 Opkøb eller overtagelse af krigs-LM-både som var i private hænder "LM 20 til 23" og "LM 27 og 28" og af båden "LÜSI 1"

 

 LM-bådene løb først under slørenavne med "civile" besætninger og uden våben. Fra 1926 fik de Mercedes-Benz benzin-motorer af nyer konstruktion. Tre både fik 3 x 260 PS-motorer, to både 1 x 260 PS på middel akslen , 2 x 210 PS på de ydre aksler. Alligevel var bådene for lille, da de oprindeligt var blevet bygget for operationer foran kysten af Flandern.

Begrænsningerne af Traktatet af Versaille sørgede derfor at Rigsmarinen bare kunde begynde videreudvikling af S-både i den anden halvdel af 20årene. 1926 bestillte den tre forsøgsbåde hos Lürssen-Werft, Vegesack, hos Abeking & Rasmussen, Lemwerder, og hos Caspar-Werft, Travemünde.

Hos Abeking & Rasmussen blev en bølgebinder trin-glide-båd "K" udviklet med dimensioner 17,4 x 3,48 x 1,16 m i dobbel-karweel Mahogni plankning. Den deplacerede omtrent 16 t og opnåede 40 knob med to 450/500 PS benzin-motorer.

På grundlag af OHEKA II bygget for privat amerikansk regning (længde 22,5 m, bredde 3,7 m, dybgang 1,16 m, fart 32 knob) blev forsøgsbåden "LÜR" bygget med dimensioner 21,0 x 3,6 x 1,28 m som rund-spant-deplacer med omtrent 23 t displacement. Den blev udrustet med tre 450 PS Maybach benzin-motorer og skulde støtte de gode erfaringer med "LÜSI 1".

Oheka II-Modell im DSM, Bremerhaven - Foto: Frands Frandsen

Hos Caspar-Werft blev forsøgsbåden "NARVAL" bygget i sammenarbejde med TRAYAG med dimensioner 21,3 x 4,06 x 0,9 m som største glider-båd af sin tid. Med tre 375 PS Atlantic-12-cylinder-V benzin-motorer blev den bragt på 34,8 knob.

Efter indgående forsøg bestemmte sig Marinen til seriebyggning af displacement både, mens man  i udlandet  bestemmte sig videstgående for glidere. Deplacement både var nok langsomere men derfor var de mere søgangsuafhængig og derfor bedre at operere i Østersøen og Nordsøen.

Som også i andre mariner så man i S-både først og fremmest offensive både med de følgende opgaver:

- torpedoangreb på store skibe
- intrængning i fremmede havne og baser til at kæmpe mod skibe
- angreb på fjendtlig søhandel
- små landinge (kommando) aktioner imod den fjendtlige kyst

Sekundæropgaver var:

- jagt på undervandsbåde
- kystbevoktning og escort tjeneste
- oplysning og meldetjeneste
- udkastning af offenive minefelter

Den første moderne S-båd ging ind i flåden i August 1930. Båden deplacerede 51,6 t og var en rund-spant-komposit-båd med Mahogni planker på aluminum spanter med tre Daimler-Benz 12-cylinder benzin-motorer med 800/900 PS hver på stål fundamenter. Båden sejlte først under betegnelsen "UZ(S) 16" (Unterseebootzerstörer - schnell), så under "W 1" (Wachboot) og endelig under "S 1" (Schnellboot). Dens højeste fart var 34 kn. Den manøvrerede godt og var operationel til søgang 5 - 6. 1933 fik den to 53,3 cm bov torpedorør og en 20-mm-Flak lige som en MG.

Både "S 1" bis "S 3" havde en såkaldt  torpedorør-ske (see skitsen og billede). 

"S 1" - Skitse fra Connelly/Krakow: Schnellboot in Action

S-Både af Typ S-1 sejler ind til Warnemünde - Billede: Schäfer

1931 bestillte Rigsmarinen en serie af  fire S-både hos Fr. Lürssen-Werft. „S 2 - 5” indgik i flåden 1932. Til samme tid udviklingen af s-båd diesel motorer blev fremskyndt. Firma MAN koncentrede sig på en rækkemotor, Firma Daimler- Benz på en V-motor. Begyndende med "S 4" havde bådene torpedorør som var lige i forenden med låg.

"S 2" løber ud fra Kolberg - Billede: Arkiv Jancke 

 

 "S 5" – Den sidste båd med benzin-motor - Billede: Arkiv Scheuch

   

"S 7" - Billede fra Connelly/Krakow: Schnellboot in Action

Spanter af S-bådene fra "S 7" - Billede: Arkiv Lürssen

To både i hallen ved Lürssen - Billede: Arkiv Lürssen

Med "S 6" fik Rigsmarinen 1933 den første båd med Diesel motorer (tre MAN L-7 firetakt Diesel med hver 960/1320 PS). Båden havde en deplacement af 36 t og var kun 32 kn hurtig. 

Ombyggelsesplanen af  Rigsmarinen af den 15.11.1932 planlagte mellem andre ting også opstilling af tre S-båd halv-flotiller. Derfra resulterede ordringen af serier "S 7 bis "S 9" und "S 10 - S 13". 

"S 7 - 9" fik også MAN-motorer og blev indført i flåden 1934 og 1935. Med indføring af  diesel-motorer blev explosionsfaren vormindret, ringe brændstofforbrug lavede rækken større og mindrede driftudgivninger.

Fra „S 7“ havde all både et forskib med knækkede spanter til at forbedre sødygtigheden.

"S 7" - Skitse fra Connelly/Krakow: Schnellboot in Action

"S 9" - Billede: Arkiv Scheuch

Den næste serie"S 10 - 13" (orderet 1933 hos Lürssen) havde samme hovedmål som "S 7" og skulde få de ny udviklede Daimler-Benz 16-cylinder firetakt V-motorer (MB 502) med 900/1320 PS hver. Bådene skulde derved opnå en fart af 35 kn. Den kort tid højeste fart skulde ligge ved 36,5 kn. 

Rigsmarinen blev omdøbt i Krigsmarine den 12.03.1935. Den havde til dens rådighed S-bådene in "S 1" til "S 8", som var organiseret i den 1. Schnellboothalbflottille. Tenderen (Begleitschiff) "Tsingtau" var også understilt den. 

Den 12.06.1935 blev "S 9" indført i flåden og enheden blev omdøbt i 1. Schnellbootflottille (1.SFltl). Bådene "S 10" til "S 13" blev også leveret 1935. 

"S 10" - Skitse fra Connelly/Krakow: Schnellboot in Action

"S 12" og "S 13 - Billede: Arkiv Förderverein

Motor-Rum med tre MB 502 - Billede: Arkiv Lürssen

 

Tabel: Tyske S-Både 1926 – 1935

Type Indført i fladen Dimensioner  Maskineri Armering
S 1 1930

L=26,85 m

B=4,20 m

T=1,10 m

3 x Daimler-Benz Bfz 12-cylinder-firetakt med 800/900 PS hver
2 x ToRo 53,3 cm
1 x 2 cm MK
1 x MG
S 2 – 5 1932

L=27,95 m

B=4,20 m

T=1,10 m

3 Både Daimler-Benz

1 Båd Maybach 

2 x ToRo 53,3 cm
1 x 2 cm MK
1 x MG
S 6 – 9  1932/35
L=32,40 m
B=4,90 m
T=1,20 m
3 x MAN L 7
2 x ToRo 53,3 cm
1 x 2 cm MK
1 x MG
S 10 – 13 1935
L=32,40 m
B=4,90 m
T=1,40 m
3 x Daimler MB 502
 2 x ToRo 53,3 cm
1 x 2 cm MK
1 x MG

S-Både i udrustningshavnen af Lürssen-Werft - Billede: Arkiv Lürssen