Die Schnellboot-Seite

----- S-Både--   -Tender -     Forskelligt ----- Gæstebog

  S-Både Krigsmarinen - Testbåde

 

Kontakt

Links S-Båd-Sider 

Links Venner 

Home

Ansvarudlukkelse

Impressum

Databeskyttelse

Litteratur

 

 

 

   

Testbåde og Små-S-Både udviklet af K-Enheden af KM

 

Udviklinger af KM

Imod krigens ende blev store anstrengelser foretaget at bygge Små-S-Både ved siden af de Lette S-Både (LS).

LS-Båd i fuld fart - Billede: Arkiv Förderverein

Flyvebådene

Allerede fra 1932 til 1935 arbejdede Tyskeren Dr. Tietjens i Amerika på flyvebåde. 1932 bragte han en flyvebåd af seks m længde og 240 kg vægt på floden Delaware med hjelp af en 5-PS-motor til en fart af 22 knob. Efter sin hjemkomst til Tyskland opnåede han  med en 5,5 m båd af 370 kg vægt en fart af 25 knob med to personer og til 28 knob med en person om bord og et drev ved en 10-PS bensin-motor. Ved sine konstruktioner der var omtrent i midden under båden en buedannet eller en V-hovedbæreplan og en bæreplan agter midskibs tog rollen som en understøtelseplan og højderor.

Fra 1927 arbejdede Baron von Schertel med flyvebåde. Sin bæreplan-system bestod i reglen af to V-formet bæreplaner voran og agter. 1936 opnåede Schertel med den ottene byggede båd denpåventete succes. Båden  optaget af fem personer drevet af en 50-PS bensin-motor opnåede en fart af 29 knob.

Fra 1937 arbejdede Baron von Schertel sammen med firmaet Gebrüder Sachsenberg AG i Rosslau. Allerede 1938 gik den første Schertel-Sachsenberg-flyvebåd frem a dette sammenarbejde.  Den 9,5 m lange od 2,8 t tunge passagerbåd blev drevet af en 150-PS bensin-motor og opnåede en fart af 40 knob. Båden var i indsats til 1945.

I sommer 1939 fik Sachsenberg-Værftet ordre at bygge en 100-t-aluminium-flyvebåd efter system Schertel. Opdragen blev da afbestilt ved udbrud af krigen.

TS 1“ til „TS 6“

I sommer 1940 fik Sachsenberg-Værftet da en ordre for 36 små flyvebåde af 3,8 t deplacement som skulle komme til indsats for opsyn af de norske fjorde. Ordren blev da reduceret til seks både. Bådene „TS 1“ til „TS 5“ blev på grund af bygning som stål-V-spant-planeglidere noget tunger end påventet og deplacerede 4,9 t i tom og 6,3 t i laden tilstand. De havde en længde af 11,96 mog en bredde af 2,7 m. Deres dybgang var 1,7 m, ved flyvefart 0,85 m. Drevet følgte fra en 380-PS-Lorrain-Dietrich bensin-motor, som gav båden en fart af 40 knob. Båden var våbnet med en 15-mm-Luftwaffe-MG på drejekrans-lavet med plexiglas-kuppel og bemdet med fire mænd. Båden „TS 6“ blev ikke stillet færdig til krigens ende fordi den skulle blive omkonstrueret i opdrag af OKM. I stedet af det lange skaft ved det svingninger trådte op skulle et kegle-hjul-Z-drev blive sat ind. Båden lavet til bytte af Russerne blev bygget færdig under deres opsyn, tested og flyttet til floden Wolga.

 

Tysk flyvebåd a type "TS 1" – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2

 

„VS 5“

Alle efterfølgende flyvebåde fik betegningen Test-S-Både (Versuchsschnellboote = „VS“). „VS 1“ til „VS 4“ var ikke udviklede planer, „VS 5“ var en flodbar „Halv-Undervands-S-Båd“. Den skulle opnå en fart af 50 knob med et drev af fire 1500/2050-PS-MAN-11-Zylinder-Viertakt-Dieseln L 11 Zu påvirkende et propel-skaft. Som bevåbningen var to 20-mm-Maskinenkanoner og to 53,3-cm-torpedorør planlagd. Allerede de første teste beviste at båden var en total fejlkonstruktion.

 

Tysk "Halv-Undervands-Små-S-Båd af type "VS 5" – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2  

 

„VS 6“

I enden af 1940 Sachsenberg-Værftet fik ordre at bygge en test-flyvebåd  „VS 6“. Dent skulle blive en hurtig minelægger med en ladekapacitet for fire TMB-Miner, våbnet med en 20-mm-maskine-kanon på drejekrans-lavet med plexiglas-kuppel. Besætningen skulle være fire mænd. Båden havde målene længde 15,74 m, bredde af skroget 4,25 m, bredde over bæreplanerne 5,27 m, dybgang 2,3 m, i flyvefart 0,96 m. Drevet af to 700-PS-Avia-V 36 besin-motorer påvirkende to propel-anlæg skulle båden være 47 knob hurtigt. Rækkevidden  skulle være 300 sm ved fuld fart. Ved sø-testene blev der opdaget, at stål-skroget var planlagd for svag. Med et tilsvarende stærkere skrog af hvilket forskibet blev formet noget slankere tjente båden til krigens ende for at teste forskellige bæreplaner. Den blev taget til britisk krigsbytte. 

Tysk Flyve-S-Båd af type "VS 6" – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2  

 

„VS 7“

For at sammenligne Schertel- og Tietjens-bæreplanerne, fik Professor Tietjens ordre at bygge en båd med samme afmålinger som „VS 6“. Båden blev bygget som bøjet-spant stålbåd og fik en kostruktions-deplacement af 17 t; men den var 4,5 t tungere end planlagd. Drevet skulle følge fra to 675-PS-Avia bensin-motorer. Siden skroget ikke kunde gøres nemmere fik Vertens-Værftet i Slesvig i 1942 ordre at bygge en båd med samme drev og med samme betegning „VS 7“. Båden havde afmålingerne 14,00 m længde, 3,95 m bredde og var af specielt tapo-film limet poppel-krydsfinér af foran 14 mm og agter 12 mm styrke. Den var udrustet med en 20-mm-maskin-kanon på drejekrans-lavet med plexiglas-kuppel og to  45-cm hæk-torpedorør. Dermed havde den en vægt af 15 t. Drevet blev fartøjet af to 675-PS-Avia bensin-motorer og opnåede en fart af 54,5 kn. Besætningen bestof af fire mænd. Båden blkev færdigstillet i høsten  1942 og udelukkende indsat til testninger i Østersøen.  

Tysk Flyve-S-Båd af type "VS 7" – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2  

 

„VS 8“ – „VS 9“

I høsten 1942 fik Sachsenberg-Værftet ordre at bygge to Stor-Flyve-Testbåde. De fik betegningerne „VS 8“ og „VS 9“. Bådene var planlagd som transportfartøjer for en tank af 26 t for forsyningen af Afrika-Corpset  med tilsvarende egenforsvar imod kampflyvere og høj fart. "VS 8" blev bygget i Harburg som aluminium-bøjning-spant glider med plane. Ved en længde af 31,9 m, en skrog-bredde af 8,0 m (bredde over bæreplanerne 10,62 m) og en dybgang af 4,25 m (i flyvefart 2,0 m) havde den en tomvægt af 70 t ved en ladnings-kapacitet af 28 t. Drevet var ved to 2500-PS-Daimler-Benz-20-cylinder MB 511 diesel-motorer påvirkende to propelanlæg. Den skulle opnå en fart af 45 knob i kort-tid højest fart. Bevåbningen bestof af fire 15-mm-Luftwaffe-MGer på drejkrans-lavetter med plexiglas-kupler. Besætningen bestod af 22 mænd.  

Tysk Flyve-S-Båd af type "VS 8" på værftet – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2  

Prøvefarterne beviste at båden var 5 t tungere end planlagd, at den gjorde bare 41 knob fordi de to 2000-PS MB 501 diesel-motorer var trådt i stedet for de planlagde motorer, at båden kunne sejle med 37 knob imod en bølghøjde af 1,8 m, og at trods den brugte søvandresistente aluminium der skete stærke korrosions-fænomener i forskibet. 

 

Tysk Flyve-S-Båd af type "VS 8" under prøverfart – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2  

I September 1944 „VS 8“ løb i grund i en storm foran Hela og måtte gives op.

„VS 9“ skulle i stedet af det lange skaft få en kegle-hjul-Z-drev. Men det blev en ufuldendet  Plan.

 

„VS 10“

OKM gav 1942 ordre til Sachsenberg-Værftet, at bygge en Flyve-S-Båd med betegningen „VS 10“. Den skulle med en længde af 23,3 m, en skrog-bredde af 6,4 m (over bæreplanerne 8,0 m) og en dybgang af 3,3 m (i flyvefart 1,3 m) have en deplacement af 46 t, drevet skulle bestå af fire 1500-PS-Isotta-Fraschini-ASM-185 bensin-motorer påvirkende to propel-anlæg og give båden en fart af 58 knob og en rækkevidde af 300 sm med ein fart af 55 knob. Bevåbningen skulle bestå af seks 15-mm-Luftwaffe-MGer på drejekrans-lavetter med plexiglas-kupler og to 45-cm hhv. 53,3-cm torpedorør. Besætningen skulle bestå af 19 mænd. Båden blev bare nogen få dage før prøvefarten tilintetgjordt på værftet ved et allieret luftangreb. 

Tysk Flyve-S-Båd af type "VS 8" under værft-prøverfart - Billede: Arkiv R. Nordberg

Ingen der med megen opbydelse udviklede og byggede Flyve-S-Både kom til ingen tid i fronttjeneste.

 

De konventionelle Små-S-Både

Type SMA

Fra Maj 1944 blev i Taskland det italienske Små-S-Båd Motoscafo Turismo Silurante Modificato Allargato (M.T.S.M.A. eller kort SMA) købt i Italien eller koperet. Båden havde en længde af 8,8 m, en bredde af 2,32 m og en dybgang af 0,7 m. Ved en deplacement af 3,71 t blev den udrustet med ent drevtanlæg af to 95-PS Alfa-Romeo-A.R.-6c-2500 bensin-motorer og en bevåbning med et 45-cm hæktorpedorør og to 70 kg forfølger-forsvar-undervands-bomber. Den opnåede fart var 29 knob ved en rækkevidde af 250 sm. Af denne type blev der i alt bygget 78 både i Tyskland fra Maj 1944 til Januar 1945.

Tysk Små-S-Båd Type SMA – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2

 

Type „Hydra“

The Små-S-Båd type „Hydra“ var et fælles-design af OKM og Kröger-Værftet i Warnemünde for Luftwaffe. Designet går tilbage til en bådtype som var planlagd for at transportere paragliders for Luftwaffe, men blev stilt tilbage. Den 25.08.1944 blev bygge-ordere for to prototyper placeret. Bådene „H 1“ og „H 2“ havde ved en længdfe af 13,21 m, en bredde af 3,1 m og en dybgang af 1,05 m en deplacement af 7,45 t. De fik en Avai-Hispano-Suiza bensin-motor 12 y 31 skruet ned til 650 PS. Dermed blev en fart af 36 knob opnået. Der var ingen gearskift bare fart forud aller tomgang. Rækkevidden var 290 sm ved 25 knob,ved 36 knob var den 152 sm. Bevåbningen bestod af to 45-cm hæktorpedorør for flyver-torpedoen F 5 b. Der er ingen henvisning til indsatse af disse både.

Små-S-Båd „Hydra“ under søprøvesejlads – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2

Med båden „H 53“ blev forsøg f¤ret igennem med en Junkers bensin-motor. Den opnåede fart var bare 34 knob. Derfor forsøgene blev kaldt af. Den 04.12.1944 en ordre blev lavet for 50 både. Skibsværftene var spredt ud over hele Nordtyskland. Bådene af denne serie skulle få en luftforsvar-MG til egenforsvaret. Besin-tanken blev forstørret til 1400 liter, for at lave rækkevidden større. Mens bådene blev bygget blev tre godsvogne med   Rolls-Royce-Merlin-motorer leveret som ikke kom til at bygges ind ligesom at bare 39 både blev færdig intil krigens ende. Om indsatsen af bådene er der ingern informationer.,

Ideen af Ingenieur Driesen blev ophldt i planleggelsen at forbinde to "Hydra"-skroge med stivere medhinanden og bevåbnet med fire torpedorør skulle denne katamaran med hjelp an en jet af en Messerschnidtt turbine-jager blive bragt til an fart af 60 knob.

 

Type „Kobra“

Typen „Kobra“ var en dign af Ober-Ingenieur H. Docter, som blev lavet på grund af en udskrivning. Båden skulle blive sat ind som en autonom Små-S-Båd eller som et fartøj sat ind ved et større skib.  DEn havde afmålingerne længde  8,72 m, bredde 2,5 m og dybgang 0,56 m. DEn deplcerede 3,46 t og var bevåbnet med et 45-cm hæktorpedorør for torpedoen F 5 b og skulle opnå en fart af 29 knob med hjelp af to 90 PS Ford-8-cylinder bensin-motorer og to propeller.

Små-S-Båd type „Kobra“ – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2

Efter afslutning af de sammenlignende prøver med de andre Små-S-Båd-typer blev type „Kobra“ ikke forfølgt videre.

En plan for en Små-S-Båd af 10,6 m længde, 3,2 m bredde og a dybgang af 0,55 m var udrustet med to sidelige nedkastnings-stel for den 45 cm flyvertorpedo F 5 b. Den 7,65 t deplecerende båd skulle få et drev af to Hispano-Suiza bensin-motorer 12 y 31 og en fart af omtrent 37 kn. Designet  erreichen. Planen blev ikke gennemarbejdet til afslut. 

 

Type „KS“

S-Bådene udviklet i sammenarbejde af Lürssen-Værftet og Ministerialrat Dyckmann med afmålingerne 15,95 m længde, 3,5 m bredde og en dybgang af 1,1 m blev først og fremmest sat ind som kyst-minelæggere (Küstenminensucher = „KM“). Drevet af de 19 t deplacement både bestod af to550/650 PS BMW 12-cylinder firetakt-bensin-flyvemaskin-motorer, som  kunne ikke skiftes og gav bådene en fart af 30 til 32 knob uden last og 24 knob med last. Bådene fik to 15-mm-Luftwaffe-MGer.

Klein-Schnellboot Typ „KM“ als Küstenminenleger – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2  

De første både blev færdig i 1942. Fire både blev afskibet til Finlands Bugten, også blev både afskibet til det Sorte Hav. I begyndelsen 1944 blev otte både først understilt Donau-Flotillen men midt 1944 givet over til Kroatien. Der fik de betegnelser “KS 1“ til „KS 8“. „KS 8“ brændte af, „KS 5“ deserterede til partisanerne,. De øvrige både blev taget tilbage den 13.12.1944 af Krigsmarinen.

Fra sommer 1944 blev en del af KM-bådene udrustet med to 45-cm aluminium-torpedorør og en 2-cm maskin-kanone og betegnet som Kyst-S-Både („Küstenschnellboote“  = „KS“-Boote).  „KS-Bådene havde de numre 1, 2, 9, 10, 11, 12, 16, 17, 18, 20, 21, 23, 24, 25, 26, 31, 32, 33, 34, 35 og 36. Skæbner og opholdsted af „KS-Bådene“ kan ikke bestemmes.

Små-S-Båd type „KS“ med to hæk-torpedorør – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2  

 

Udviklingerne af K-Enheden

I Små-Kampmiddel-Enheden (Kleinkampfmittel-Verbandes = kort: K-Verband) blev Små-S-Både udvikled og er værd at lægge mærke til. Chefen af Konstruktions- og Prøveafdelingen af enheden, Oblt.z.S. d.R. Fr. H. Wendel, lavede model-slæbe-forsøg i et nød-forsøgs-anlæg  i Boizenburg/Elbe, for at svare på spørgsmålet om konventionele eller helt nye former skulle blive benyttet for bådene. Exakte opmålinger kunne ikke blive lavet på det nødanlæg men det var da mulig at gøre sammenlignenede vurderinger. Der blev testet glidere uden plane lige som glidere med plan, katamaran-glidere og en båd som løb på fire planer efter en idée af Prof. Wankel.

 

Type „Schlitten I“

I forventning af den alierede invasion i Nordfrankrig blev der produceret Små-S-Både uden spanter i stålblik-skal-byggemåde ved Borgward-Værket i Bremen. Fartøjet planlagt som en én-mand-båd var hurtigt at bygge med hjelp af karosseri-presser og i høje styktal. Det havde en længde af 7,50 m, en bredde af 1,60 m og en dybgang af 0,55 m.

„Schlitten I“ ved at blive sat ud i vandet – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2

To standard-torpedoer G 7 a hhv. G 7 e kunne blive ført med i udtagelser i bådens skrog. En 90 PS bensin-motor blev nyttet som drev. Dermed opnåede man for båden med torpedoer ved udelukket egen drev en fart af 12 knob. For angrebet kunne torpedoerne blive startet og benyttet for bådens drev. Dermed blev en fart opnået af 25 knob. Båden kunne sejle med 18 knob uden torpedoerne. Rækkevidden ved marchfart var 300 sm.

„Schlitten I“, G 7 a i udtagelser på siderne, derimellem skaftanlæget og ror – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2

De gode erfaringer med denne type lavet under prøvefarterne led ved de små afmålinger og den ringe drevsydelse dertil at man planlagte en større båd med stærkere drev og bedre søværdighed men blev ved konstruktionsbyggemåden af „Schlitten I“.

Små-S-Båd type „Schlitten I“ på fuld fart – Billede fra  Fock Schnellboote Bd. 2

 

Type „Schlitten II“

Den fra „Schlitten I“ udviklede båd „Schlitten II“ havde en længde af 8,5 m, en bredde af 1,70 m og en dybgang af 0,55 m. Båden fik en 600 PS bensin-flyvermotor og opnåde dermed med torpedoer 20 knob marchhastighed. Maksimalhastigheden med torpedoer var 30 knob og efter at torpedoerne var blevet udskudt kunne den løbe af med 48 knob. En MG 34 hhv. MG 44 tjente som egenforsvar. Rækkevidden var 300 sm.

„Schlitten II“ på den speciel udviklede transprotanhænger – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2

Besætningen bestod af bådsstyrer og en motorpasser fra Luftwaffe, fordi Marinen ikke uddannede for denne  toppræsentations-motor.

Ved prøvefarterne beviste det sig at båden krængte stærkt hvad først ved højere fart ophævede sig på grund af den stærkere strømningsvirkning på fartøjets bund.

 

Type „Wal I“

I begyndelsen af August 1944 udviklede K-Enheden baserende på modelforsøg en 9-m båd med plane. Denne båd fik navnet „Wal I“. Den 4,2 t deplacerende båd fik en 700 PS bensin-flyvermotor, som bragte båden på en hastighed af 39 knob uden og på 42 knob med torpedoer. Rækkevidden var 300 sm. Siden de oprindelige torpedorør var for tunge blev en egenkonstruktion udviklet for at udfyre torpedoerne med pulverkardus.

Små-S-Båd type „Wal I“ – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2

Som bevåbning tjente to 45-cm hæktorpedorør for flyvertorpedoen F 5 b, en 13-mm-MG og 86-mm-raketekastere. Besætningen bestod af bådstyrer og en motorpasser fra Luftwaffe.

 

Type „Wal II“

OKM afviste type „Wal I“ som glider med plane som og på grund af mulige fasthed- og tæthedproblemer, blev "Wal II" udviklet uden plane. Den havde en længde af 10,00 m. Båden blev bygget i Boizenburg. 700-PS bensin-flyvermotoren bragte fartøjet til 38 knob med og på 42 knob uden torpedoer. Bevåbningen bestod som ved "Wal I" af  to 45-cm hæktorpedorør, en 13-mm MG 34 hhv. MG 44 og to 86-mm raketenkastere. Raket-kasterne kunne affyre spræng-, splinter-, faldskærm- og røgbomber.

Båden kunne blive bragt til vand direkte fra dens transportanhænger som blev kørt baglæns i vandet.

 

Små-S-Båd type „Wal II“  – Billede fra Fock Schnellboote Bd. 2

 

Type „Wal III“

På grund af den indskrænkede tilrådighed af stål blev type "Wal I" omkonstrueret fornyet. Type "Wal III" blev produceret i konventionel træbyggemåde. Alle lavede erfaringer ved forgængertyperne blev draget ind. Besætningen blev forhøjet på tre til fire mænd, for at tillade afveksling mens marchen frem og tilbage. Som drevmotorer blev alternativ planlagt en 600-PS hhv. 800-PS bensin-flyvermotor. Dermed opnåede båden en hastighed af 35 hhv. 39 kn med og 38 hhv. 42 kn uden torpedoer.

 Ved Type „Wal III“ blev startunderstøtnings-raketer beskaffet fra Luftwaffe prøvet for at lave en højere afløbehastighed mulig. Hastigheden kunne blive forhøjet til 58 knob og forbrændingsgasene virkede som en rød-brun tågevæg. Men prøvefartene beviste at båden kunne ikke holdes på kursen så godt og kunne også kæntre. Defor blev prøverne kaldt af. Typ "Wal III" blev ikke bygget i serie fordi OKM havde bestemt sig for tyape "Hydra" efter de sammenlignenede prøver.  

 

Projekter af K-Enheden

En stor tal af planer af K-Enheden blandt andre også de forskelligste flyvebåde blev liggende på grund af udviklingen af krigen og blev først forfulgt videre efter krigen.